Udlændingepolitikken er for alvor kommet på dagsordenen i valgkampen. Her er de hovedpunkter, som Venstre og Socialdemokraterne strides om:
* Er det regeringens skyld, at antallet af asylansøgere sidste år steg til det højeste niveau i årtier?
- Ja, siger Venstre med henvisning til, at regeringen blandt andet har gjort det muligt at bo og arbejde uden for asylcentrene og fjernet starthjælpen og kontanthjælpsloftet, som især ramte indvandrere.
- Nej, siger regeringen. Som følge af krige og konflikter i blandt andet Syrien, Irak og Libyen har flygtningestrømmen ikke været større siden Anden Verdenskrig. Andre europæiske lande har derfor også oplevet en stigning i antallet af asylansøgere.
* Virker regeringens stramning af asylreglerne?
- Ja, siger Socialdemokraterne. Det er første gang i 12 år, at asylreglerne er blevet strammet, og stramningen er målrettet asylsøgere, som ikke er individuelt forfulgt. Det vil sige mange af de asylsøgere, som flygter fra borgerkrige som i Syrien.
- Nej, siger Venstre. Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det kun 126 flygtninge, som er berørt af stramningerne. Resten - heraf mange fra Syrien - bliver vurderet til at være individuelt forfulgte og derfor ikke omfattet af loven.
* Vil Venstres udlændingeudspil betyde en tilstrømning af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, som vil underminere danske løn- og arbejdsvilkår?
- Ja, siger Socialdemokraterne. Venstre vil lempe reglerne, så personer fra en række lande fremover ikke behøver et job til 375.000 kroner om året, men kun 215.000 kroner om året for at få arbejdstilladelse i Danmark. Det vil betyde mere udenlandsk arbejdskraft til ufaglærte job.
- Nej, siger Venstre. Forslaget skal gennemføres efter en aftale med arbejdsmarkedets parter. Dermed vil fagbevægelsen også blive taget med på råd, inden forslaget gennemføres. Samtidig fastholder Venstre kravet om, at løn- og ansættelsesvilkår skal være "sædvanlige efter danske forhold" som en betingelse for arbejds- og opholdstilladelse.
/ritzau/
