OVERBLIK: Sådan fungerer Natos forsvar mod missilangreb

Skrevet af admin

08/07/2016

Mest læste i dag

Natos medlemslande skal på et topmøde i Polen fredag og lørdag blandt andet tale om alliancens missilskjold. Her er et indblik i forsvarssystemet:

* Natos medlemmer besluttede i 2010 med generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i spidsen at etablere et missilskjold. Kimen blev lagt en del år tidligere.

* I første omgang var målet at beskytte Sydeuropa mod missil- og raketangreb. Endemålet er dog at beskytte alle europæiske Nato-lande, da flere og flere lande uden for alliancen råder over ballistiske missiler.

* Det er udelukkende et forsvarssystem. Systemet er baseret på, at medlemmer deler byrder og risici ligeligt.

* Skjoldet er ikke rettet mod Rusland, som er modstander af det. Systemet kan slet ikke skyde interkontinentale missiler fra Rusland ned, siger generalsekretær Jens Stoltenberg. Anlæggene er for få, ligger for sydligt og for tæt på Rusland.

* De faste og centrale anlæg i Natos missilskjold ligger placeret i Tyrkiet, Rumænien, Tyskland, Spanien og Polen (fra 2018).

* Kommando- og kontrolcentret ligger på den amerikanske base Ramstein i Tyskland.

* Systemet har tre hovedled. Hvis et fjendtligt missil affyres mod Europa, opsnappes det af sensorer på en satellit. De giver besked til anlæg på land og skibe, hvorfra missilet følges. Kommandocentralen på Ramstein-basen sender besked til forsvarssystemer, der affyrer Aegis- eller SM3-missiler. De destruerer missilet.

* Danmark afgav i 2014 et løfte om at bidrage med en fregat med et radarsystem. Holland vil bidrage med fire fregatter, mens Storbritannien har lovet at investere i fire radarsystemer på landjorden.

* Natos missilskjold skal nå fuld operationel kapacitet i første halvdel af næste årti.

Kilder: Natos pressetjeneste

/ritzau/