OVERBLIK: Sådan ser det nye ministerhold ud

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil fredag præsentere et nyt ministerhold, og der vil ifølge flere medier ske udskiftninger på en række centrale ministerposter.

Her er det fulde overblik:

* Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, bliver erhvervs- og vækstminister i stedet for SF's formand, Annette Vilhelmsen.

* Annette Vilhelmsen bliver ny socialminister i stedet for Karen Hækkerup (S). Ifølge Ritzaus oplysninger bliver Vilhelmsens nye ministerium styrket, og Politiken skriver, at SF'eren også får titel af børneminister.

* Karen Hækkerup bliver ny fødevareminister i stedet for partifællen Mette Gjerskov (S), som ryger helt ud af ministerholdet.

* Nicolai Wammen (S) bliver ny forsvarsminister i stedet for Nick Hækkerup.

* Nick Hækkerup (S) får ansvaret for både Europaministeriet og Handels- og investeringsministeriet, der lægges sammen.

* Pia Olsen Dyhr (SF), som hidtil har været handels- og investeringsminister, bliver transportminister i stedet for Henrik Dam Kristensen (S).

* Henrik Dam Kristensen bliver ny gruppeformand i Socialdemokraterne i stedet for Henrik Sass Larsen.

* De øvrige ministre fra S og SF beholder deres respektive ministerposter, og det samme gør de radikale ministre.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip