Overdosis af lattergas: Spirende kokke-talent død af grin

Skrevet af Lotte Sørensen

21/02/2014

Dagens topnyheder

Britiske Jordan Guise blev set som lidt af et kokketalent, der på rekordtid havde fået den prestigefyldte titel som chefkok på en restaurant i Beziers i det sydlige Frankrig. Alt tegnede god, da han i starten af februar overbragte sin mor de glædelige nyheder, at hans kæreste var gravid med deres første barn.

Men to dage senere, 6. februar, sluttede succeshistorien brat, da Jordan Guise blev fundet død af sin chef. Det skriver news.com.au.

I går kunne patologen slå fast, at den unge kok var død af en overdosis lattergas.

Læs også: Svageligt ægtepar sprang i døden sammen: Læs deres rørende afskedsbrev her

Hans kæreste er vendt hjem til England, hvor hun sammen med Guises familie sørger over hans død. Familien trøster sig dog ved, at den har været smertefri.

- Vi grinede og lavede sjov med ham. Han ringede til os om tirsdagen og fortalte os det (at han skulle være far, red.) og døde om torsdagen. Vi ved dog, at han døde uden smerter. Han var meget afslappet, siger Jordan Guises mor, Leesa Malpas.

- Han var meget passioneret omkring sit arbejde og meget stolt af sig selv, ligesom hans familie, venner og kolleger var, siger hun.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med