Overfald: Hummel-boss i slagsmål med gaderøvere

For et år siden blev Christian Stadil forsøgt røvet på åben gade i det indre København. En oplevelse som den 42-årige Hummel-boss først deler med offentligheden nu.

I et interview med Berlingske fortæller en ærlig Christian Stadil, at han den 9. december sidste år gik på Nørre Voldgade i København, da han var på vej hjem efter en fest.

Pludselig kører en bil op på siden af ham, og vinduet ruller ned. I bilen sidder fem bandelignende medlemmer, ifølge Christian Stadil. De insisterer på, at han skal låne sin telefon til dem.

LÆS OGSÅ: Frieri: Hummel-Stadil fik et ja

- Jeg sagde til dem, at det ikke var så godt, at de lånte den. Prøvede at være jovial. Så gik der fem sekunder, og så hørte jeg bildørene smække. Derfra gik det hurtigt, siger Christian Stadil til Berlingske og forsætter:

- Jeg blev skubbet omkuld, men fik rejst mig hurtigt igen. Heldigvis havde jeg drukket nok til, at det tog toppen af nervøsiteten, mens adrenalinen kørte på højtryk. De angreb mig, og jeg gik i kampstilling og råbte 'lad os droppe det her', mens jeg skubbede dem væk. Jeg var ikke bange, men i en tilstand, hvor jeg slap bevidstheden og havde fuld aggression mod fjenden, som man gør i kampsport.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Derefter løber den forskrækkede Christian Stadil alt, hvad han kan. Bilen med de fem kører efter ham. I et desperat forsøg på at slippe væk, kaster han sig ind i en propfuld taxa med jyske studerende.

- De blev helt chokerede, da jeg råbte ‘kør kør!’, og heldigvis kunne de kende mig. Chaufføren var skidesød, så jeg kørte med til Amager, hvor de skulle af, og jeg betalte deres tur og speedsnakkede hele vejen, fordi jeg var helt oppe at køre på adrenalin. Bagefter ringede jeg til politiet og kørte tilbage til gerningsstedet. Først da opdagede jeg, at jeg manglede mine briller, og at min mobil var smadret. Desuden havde jeg huller i tøjet, sår på knoerne og helt blå baller, fordi jeg var faldet hårdt, fortæller Christian Stadil, som var på vej hjem til sin højgravide kæreste, til Berlingske.

Episoden, som aldrig blev opklaret har sat sig dybt i Hummel-bossen. Kort efter gaderøveriet fik han opsat 360 graders overvågningskameraer på sit hus og en tung port, der lukkes ud mod vejen om natten. Og Christian Stadil har altid en overfaldsalarm i nærheden.

Dagens Gossip

Dagens TV