Overlæge advarer mod HPV-vaccinen: Denne gruppe piger er i fare

Skrevet af Laura Nygaard

05/05/2015

Mest læste i dag

Fysisk aktive piger skal advares, inden de får deres HPV-vaccination, mener Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef ved Synkopecentret på Frederiksberg Hospital.

- Vi kan se, at mange af dem, der har mulige bivirkninger, har trænet meget – så selvom sammenhængen mellem vaccine og bivirkninger ikke er endeligt videnskabeligt bevist, mener jeg, at tvivlen bør komme pigerne til gode, og at de derfor bør advares om ikke at dyrke stærk fysisk aktivitet forud for vaccinationen, siger han ifølge BT til Radio24syv.

Læs også: Ny vaccine giver bedre beskyttelse mod livmoderhalskræft

Han råder derfor piger, der træner meget, til at skrue lidt ned for motionen i tiden op til en vaccination, eller vente med vaccinationen.

Informationen er dog ikke helt ny.

Allerede i marts sidste år fastslog Frederiksberg Hospital, at der var en ‘bemærkelsesværdig ensartethed i symptomerne’, og at patienterne havde ‘et højt niveau af fysisk aktivitet forud for vaccinationen.’

Sundhedsstyrelsen og den fælleseuropæiske lægemiddelstyrelse European Medicines Agency mener dog ikke at sammenhængen kan hverken be- eller afkræftes.

Læs også: Hun opdagede på Facebook, at hun havde kræft

De hyppigste symptomer blandt vaccinerede piger er stærk hovedpine, voldsom træthed, problemer med hukommelse og koncentration, åndenød, kvalme, mavesmerter og nedsat muskelkraft – flere sidder i kørestol i dag.

Det anslås, at omkring en halv million danske piger er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft, siden vaccinen i 2006 blev godkendt i Danmark. I dag indgår vaccinen i det danske børnevaccinationsprogram og anbefales til alle piger i 12-års alderen.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: