Overlæge: Revolutionerende ny kræftbehandling godkendt

Nu er en alternativ måde at bekæmpe kræft på godkendt til de danske hospitaler.

Behandlingen hedder immunterapi, og i modsætning til kemo- og strålebehandling går det ikke efter at bekæmpe selve kræften, men styrker i stedet immunforsvaret.

- Det er et stort fremskridt, at denne form for behandling er blevet godkendt til brug her i Danmark.

Læs også: Forskere: Der er en tydelig sammenhæng mellem din højde og din risiko for at få kræft

Sådan siger overlæge og lægefaglig redaktør for Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen.

Han forklarer, at immunterapien går ind og hjælper immunforsvaret, så det bedre kan gnaske væk af de farlige kræftceller.

- Man kan godt sige, det er en revolutionerende medicin. Det er en hel ny måde at tænke kræftbehandling på.

De to nye former for immunterapi-medicin, som er blevet godkendt sidste måned af Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin er til to af de mest dødelige kræftformer i Danmark.

Den ene er lungekræft, og den anden er modermærkekræft.

Flere spændende nyheder
Derfor er Jens Oluf Bruun Pedersen også glad for, at man kan bruge den nye behandling imod disse to kræfttyper.

Han siger dog, at der er flere spændende nyheder i vente.

- Immunterapi-forsøg viser så gode resultater, at det går rigtig hurtigt.

Det helt nye er kombinationsmedicin, hvor man bruger to forskellige slags immunterapi til at bekæmpe kræften.

Denne form for behandling er lige blevet godkendt i USA, og Jens Oluf Bruun Pedersen forventer ikke, at der går lang tid, inden den findes på de danske sygehuse.

Læs også: Lige til en nobelpris: Immunforsvar tilintetgør kæmpe kræftsvulst på bare 3 uger

Om den netop godkendte medicin til behandling af immunterapi siger han:

- Man kan sådan allerede bede om at blive behandlet med immunterapi på danske sygehuse, men det er meget vigtigt, at afdelingen er gearet til det, forklarer han og uddyber:

- Folk med for eksempel autoimmune sygdomme som gigt kan eksempelvis få bivirkninger, så det er vigtigt, at afdelinger og læger er rustet til opgaven.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip