Overlæger opfordrer danskerne til at få børn tidligere

Derfor opfordrer overlægerne ved Københavns og Horsens’ fertilitetsrådgivningsklinikker deres patienter til at komme i gang, inden det er for sent, skriver Kristeligt Dagblad.

»Jeg benytter enhver lejlighed til at opfordre folk til at få børn, mens tiden er til det. Og når de så engang får børn, skal de sige til dem, at de ikke skal vente, til de bliver 35,« siger klinikchef og overlæge Finn Hald fra rådgivningscentret i Horsens til avisen.

Danmarks første fertilitetsrådgivning åbnede på Rigshospitalet for omkring to år siden, og interessen har været enorm, fortæller professor og overlæge Anders Nyboe Andersen.

»Det har været overvældende. Vi har folk, der er mødt op her uden en aftale, fordi de ikke kan komme igennem via telefonen,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Anders Nyboe Andersen råder derfor de par, han møder i sit arbejde, til at komme i gang, inden det er for sent.

»Vi kan ikke fortælle de mennesker, hvad de skal gøre, men vi er nødt til at forklare dem, at naturen kan spille dem et puds, hvis de planlægger at få børn i 35- eller 40-års-alderen.«

Dagens Gossip