Alting ældes – og jo ældre vi bliver, des større er vores risiko for at dø.
Sådan lyder den gængse opfattelse af aldring, men ny forskning fra blandt andet Syddansk Universitet fastslår, at den samme form for aldring langt fra gælder for alle arter på Jorden.
For første gang har forskerne undersøgt, hvordan en bred gruppe af mennesker, dyr og planter ældes, og på baggrund af undersøgelsen lyder det fra flere forskere, at gældende evolutionsteorier om aldring må laves om.
Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse alt om, hvordan forskerne er nået frem til dén opsigtsvækkende konklusion.
Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, at flere arter, såsom den amerikanske ørkenskildpadde, visse fisk og mangrovetræer, oplever faldende risiko for at dø, jo ældre de bliver.
»Ud fra de klassiske evolutionsteorier vil man forvente, at alle organismer bliver svagere med alderen og får højere risiko for at dø, ligesom vi kender det fra mennesket. Mange - også forskere – tror, at det er sådan, det forholder sig for alle arter, men det er slet ikke tilfældet,« siger Owen Jones, som er økolog og adjunkt på Syddansk Universitet.
Læs også hos Videnskab.dk: Her er dyret, som kan leve for evigt
Han får opbakning fra den franske forskningsleder Jean-Michel Gaillard, som også forsker i aldring og evolution ved Universitetet i Lyon.
»I dag har vi kun én gældende evolutionsteori, som forklarer aldring. Men denne her teori kan slet ikke forklare alle de forskellige aldringsmønstre, som man kan se i den nye undersøgelse. Undersøgelsen viser helt tydeligt, at der er behov for nye teorier til at forklare aldring,« lyder det fra Jean-Michel Gaillard.
I undersøgelsen har forskerne dykket ned i data over 46 forskellige arter lige fra mennesker og bavianer til fugle, egetræer, lus, tang, krokodiller, spækhuggere og løver.
Læs også hos Videnskab.dk: Kan denne vandmand afsløre hemmeligheden bag udødelighed?
Udover at visse arter oplever faldende risiko for at dø med alderen, så viser undersøgelsen også, at andre arter, såsom eremitkrebsen og ferskvandspolyppen hydra, har en konstant dødelighed gennem hele livet - den ældste eremitkrebs i en flok har altså lige så stor risiko for at dø som den yngste.
Hverken hydraen eller eremitkrebsen oplever, at kroppen forfalder med alderen, og ifølge forskerne kan det tolkes, som om dyrene rent faktisk ikke ældes.
