Overraskelse: Kirsten Brosbøl bliver ny miljøminister

Skrevet af admin

02/02/2014

Dagens topnyheder

Den største kanin, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), hev op af hatten i forbindelse med søndagens store ministerrokade, er uden tvivl Kirsten Brosbøl.

Socialdemokraternes hidtidige forskningsordfører indtager Miljøministeriet, erfarer TV2 News. Her skal hun løfte åget efter SF'eren Ida Auken, der fredag skiftede parti til De Radikale.

Kirsten Brosbøl har siddet i Folketinget siden 2007, men er alligevel et forholdsvis ubeskrevet blad. Hun var heller ikke blandt de navne, som på forhånd florerede blandt iagttagerne.

Brosbøl har læst samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter.

Hun har tidligere været kæreste med den nuværende forsvarsminister, partifællen Nicolai Wammen.

/ritzau/