Overraskende få har sex på bryllupsnatten - og her er grunden

Det skulle være så romantisk; bryllupsnatten:

Kvinden har købt frækt eller smukt blondeundertøj. Manden løfter hende over dørtærsklen og nu skal forholdet så at sige fuldbyrdes.

Men det er tilsyneladende ikke det, der kommer til at ske for en tredjedel af parrene. En ud af tre par dyrker med andre ord slet ikke sex på bryllupsnatten. Det skriver Independent

Når dagen og aftenen er omme, er de nygifte tilsyneladende helt færdige. Halvdelen af parrene i en britisk undersøgelse blandt 711 svarer således, at de ikke havde sex, fordi de var for trætte efter deres store dag.

Der er måske heller ikke noget at sige til det, hvis de har været tidligt oppe, til frisør, har smilet og været på hele dagen, drukket, spist og danset, er blevet trukket igennem diverse sange og taler, skal pille 4.000 hårnåle ud af håret, løsne kjolen osv. osv. osv. før de endelig kan lægge sig på sengen sammen.

Læs også: 5 grunde til at have sex med din mand HVER aften

Uanset, hvad grunden måtte være, punkterer undersøgelsen dermed en hel del forestillinger om, hvordan bryllupsnatten 'traditionen tro' er:

En femtedel af personerne under 40 år svarer, at de simpelthen var for fulde til at dyrke lagengymnastik.

Otte procent af dem kunne slet ikke huske, om de havde haft sex eller ej, fordi de var så berusede. 

Bryllupsnatten er med andre ord ikke helt, som traditionen byder os at tro, skal man tro tallene. 

Læs også: Par dropper stort bryllup og donerer pengene til flygtninge

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip