Overraskende nederlag til Esbjergs håndboldkvinder

Skrevet af admin

31/10/2013

Mest læste i dag

Team Esbjerg er med i topstriden i Dame Håndbold Ligaen, men esbjergenserne tabte torsdag aften overraskende på hjemmebane med 35-40 til upåagtede Skive fH.

Gæsterne var foran med 18-16 ved pausen og formåede altså at udvide føringen i løbet af anden halvleg.

Lotte Grigel scorede hele 11 mål for hjemmeholdet, mens Skive fH havde Jane Schumacher som topscorer med syv mål.

Inden kampen var Team Esbjerg noteret for seks sejre i syv kampe og blot ét nederlag. Med sæsonens andet nederlag forpassede Team Esbjerg chancen for at spille sig op på 14 point, som både Viborg HK og Randers HK er noteret for i toppen.

Team Esbjerg forbliver på fjerdepladsen med 12 point, mens Skive med sæsonens blot tredje sejr hopper op på syvendepladsen med seks point.

/ritzau/