Overraskende sex-forskning: Den her mandekrop vil kvinder allerhelst i seng med

Kvinder vil hverken dele seng med en slank eller veltrænet mandekrop.

En ny undersøgelse afslører, at kvinder foretrækker at have sex med fyldige og runde mænd.

Resultatet var ikke til at tage fejl af, da 2.544 britiske kvinder blev spurgt om, hvilken kropsstørrelse de foretrækker hos en sexpartner.

Langt størstedelen af de adspurgte kvinder - der alle er over 18 år og har været i seng med mænd i forskellige størrelser – svarede, at de foretrak sex med mænd med masser af kilo på kroppen. 

Læs også: Glem sixpack og hårdt arbejde i fitnesscentret: Nu er 'far-kroppen' på mode

Hele 38 procent af kvinderne i undersøgelsen svarede, at de helst vil dyrke lagengymnastik med en 'overvægtig/plus size-mand'.

På andenpladsen finder vi den muskuløse mand, mens vi på sidstepladsen i undersøgelsen, der blandt andet har været omtalt i engelske metro, finder den lille og splejsede fyr.

- Det faktum, at så mange kvinder har haft samleje med tykke mænd, viser, at store muskler ikke betyder noget – det er det indvendige, der tæller, siger Darrell Freeman, initiativtager til undersøgelsen og ejer af den digitale tøjbutik BigDudeClothing.

Ifølge undersøgelsen foretrækker kvinder disse mandekroppe i soveværelset:

1. Overvægtig/plus size-mænd (38 procent)

2. Muskuløse mænd (21 procent)

3. Høje mænd - over 183 cm (13 procent)

4. Lave mænd (10 procent)

5. Magre og små mænd (9 procent)
 

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip