Oversvømmelser har gjort 48.000 hjemløse i Niger

Oversvømmelserne skyldes ifølge BBC, at floden Niger er gået over sine breder. Nødhjælpsarbejdere i landet fortæller, at vandstanden i floden ikke har været så høj, som den er nu, siden 1920erne, og at folk derfor har bygget huse tæt på floden.

Størstedelen af de mennesker, der har mistet deres hjem til vandmasserne, har søgt tilflugt på lokale skoler.

FN har advaret om, at landbrugsjord i den vestafrikanske nation nu er truet af en massiv invasion af græshopper som følge af oversvømmelserne.

Niger lider i forvejen under fødevaremangel forårsaget af en nylig tørke i landet.

BNB

Dagens Gossip