Oversvømmelserne har ramt Ungarn

Her er Donau-floden svulmet op og har allerede sat store områder langs med floden under vand. Vandstanden i floden har mange steder slået de rekorder, der registreret under de seneste oversvømmelser i 2006, skriver AFP.

Landets premierminister, Viktor Orban, har erklæret, at den støt stigende vandstand vil udløse »de værste oversvømmelser nogensinde«. men han sagde lørdag til indbyggerne, at »vi vil forsvare hver meter af digerne og vil ikke efterlade nogen bag dem«.

Myndighederne har udkommanderet mindst 6.000 mand til at tage sig af eventuelle nødsituationer.

Samtidig arbejder mange tusinde, heriblandt soldater fra Ungarns hær med at forstærke digerne langs floden, men mange steder er vandet enten trængt igennem eller løbet over digekanterne.

Flere tusinde indbyggere fra landsbyer langs floden er allerede evakueret, og myndighederne er klar til yderligere evakueringer, hvis situationen kræver det.

Vandstanden i Donau, der løber gennem hovedstaden Budapest, ventes at kulminere mandag og tirsdag, og her frygtes det, at den vil når helt på 8,86 meter over dagligt niveau, hvilket vil være 25 centimeter over rekorden målt i 2006.

Allerede lørdag begyndte der at stå vand i gaderne langs floden i hovedstaden, og byens borgmester Istvan Tarlos opfordrede indbyggerne til at mindske bilkørslen og beordrede svømmebade lukket.

Øen Margaret, der ligger nord for byen, vil dog kun blive ramt, hvis vandstanden skulle stige til 9,30 meter - og det tyder alt i øjeblikket på, at den ikke gør.

Dagens Gossip