Overvægtige mænd får mest sex

Skrevet af Laura Nygaard

01/10/2015

Dagens topnyheder

Vil mænd have ‘noget at tage fat i’? Eller skal kvinderne være høje, slanke og med modelmål? Og tænder kvinder virkelig på store muskler?

Nu har en gruppe forskere slået det fast én gang for alle: store mænd og høje kvinder får mest sex.

Forskerne fra Chapman University undersøgte godt 60.000 heteroseksuelle mænd og kvinder, og de fandt ud af, at lave mænd og kvinder ikke havde haft lige så mange sexpartnere som høje mennesker. Det samme gjaldt for undervægtige mænd og kvinder, skriver Independent.

Læs også: 15 ting du genkender, hvis du ikke har knaldet i en evigher

Til gengæld var det de normalvægtige mænd, og mænd med en BMI der klassificerer dem som overvægtige, der havde haft flest sexpartnere,

Det betyder desværre ikke, at man bare skal mæske sig i fritter og cola for at få lidt mere på den dumme.

- Selvom det i første omgang virker overraskende, at flere overvægtige mænd kunne nævne flere sexpartnere, så er det vigtigt at bemærke, at den medicinske klassifikation af ‘overvægt’ ikke nødvendigvis lever op til den sociale opfattelse af overvægt, siger professor David Frederik fra Chapman University, som står bag undersøgelsen.

Læs også: Derfor er håndværkere de bedste kærester

- Mænd som fremtræder større, stærkere og mere atletiske beretter generelt om flere sexpartnere, siger han.

Om grunden til, at undervægtige kvinder ikke har lige så meget sex som de normalvægtige nævner han, at de muligvis er mere opmærksomme på deres vægt og måske ikke motiverede til at vise deres kroppe frem i samme grad.

Studiet viste i øvrigt, at i alderen 30 til 44 har det gennemsnitlige menneske haft otte sexpartnere.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: