Özils far i hårdt angreb mod Real Madrids præsident

Florentino Perez har langet ud efter Mesut Özil og fortalt, at den tidligere Real Madrid-stjerne var besat af damer i Madrid, hvilket var grunden til det opsigtsvækkende skifte til Arsenal.

Det vil Mustafa Özil imidlertid ikke finde sig i, og han er nu klar til at forsvare sig ad juraens vej.

- De vil give ham skylden nu, fordi fans og holdkammeraterne er vrede (over klubbens beslutning om at sælge Mesut Özil, red.), fortæller Mustafa Özil i tyske Bild.

- Mesut skal gøres til syndebuk nu, og jeg er den grådige far. Et spil om at placere skyld. Vi vil forsvare os ad juraens vej, siger Mustafa Özil desuden.

Mustafa Özil mener altså, at Florentino Perez forsøger at flytte fokus fra sit upopulære salg af sønnen. Det undrer ham desuden, hvorfor sønnen altid spillede i kongeklubben, hvis han var så useriøs.

- Hvis Mesut levede et uprofessionelt liv i Madrid, hvorfor var han så altid på holdet?, spørger Özils far.          

Dagens Gossip