På denne dag - 15. april

Skrevet af John Meyer

15/04/2013

Dagens topnyheder

På denne dato skete der blandt andet dette:

1683
Kong Christian 5. underskriver Danske Lov, hvorved der for første gang skabes retsenhed inden for det danske rige. Loven vækker stor opsigt i udlandet med sin nytænkning om, at straffens vigtigste formål er at afskrække og forebygge, ikke at søge hævn.

1955
McDonald's burgerkæden grundlægges af Ray A. Kroc i Des Plaines ved Chicago i USA med udgangspunkt i et koncept, baseret på fast food leveret fra drive-in restauranter. Ved udgangen af 1995 havde McDonald's åbnet over 18.000 restauranter i 89 lande og ved 50-års jubilæet i 2005 mere end 30.000 restauranter i 119 lande.

1989
På Hillsborough stadion i Sheffield i England bliver 94 tilskuere mast ihjel, da der opstår panik på det overfyldte stadion under en pokal-semifinale i fodbold mellem Nottingham Forrest og Liverpool.

1945
Britiske tropper befrier Bergen-Belsen koncentrationslejren i Nordtyskland og finder tusinder af rådnende lig samt tusinder af syge og sultende fanger. Fangerne led af tyfus og tuberkulose på grund af dårlig vandforsyning. Flere end 30.000 var døde i månederne forud, de fleste af sult.