På denne dag: 25. april

Skrevet af John Meyer

25/04/2013

Dagens topnyheder

På denne dato skete der blandt andet dette:

1792
Natten til denne dag skriver ingeniørkaptajn Rouget de Lisle den senere franske nationalsang, Marseillaisen, som krigssang for den franske Rhinhær. Sangen bliver sunget første gang i Strasbourg.

1792
Under revolutionen i Frankrig anvendes henrettelsesmaskinen guillotinen for første gang. Det er dog en landevejsrøver, der bliver det første offer. Indtil dødsstraffens afskaffelse i Frankrig i 1981 endte flere end 4.600 mennesker deres dage i denne maskine.

1956
Elvis Presley opnår sin første førsteplads på Billboard Pop Singles Chart med “Heartbreak Hotel", der er nummer 1 i otte uger.

1983
I Lille i Frankrig bliver verdens første fuldautomatiske og førerløse undergrundsjernbane taget i brug.