På denne dag: 28. maj

Skrevet af John Meyer

28/05/2013

Dagens topnyheder

På denne dato skete der blandt andet dette:

1742
Englands første indendørs swimmingpool åbnes.

1891
I Rævemosen ved Gundestrup i Himmerland finder tørvearbejder Jens Sørensen et omkring 2000 år gammelt keltisk sølvkar, "Gundestrupkarret", der i dag er et af Nationalmuseets fornemste klenodier.

1952
De græske kvinder får stemmeret.

1959
USA sender to aber ud i rummet.

1987
Den 19-årige tysker Mathias Rust flyver sit lille Cessna fly 900 km fra Helsinki gennem russisk luftrum og lander på Den Røde Plads i Moskva. Han får 4 års fængsel, hvoraf han afsoner 16 måneder. Den sovjetiske forsvarschef får en fyreseddel.

1998
Ved folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten stemmer 55.1% af de danske vælgere for og 44.9% imod.