På en skærm læser du dårligere og husker mindre

Det er ellers blevet så populært at downloade e-bøger til sin iPad eller Kindle, men noget tyder på, at det aldrig bliver helt så godt, som læsning på den gammeldags facon.

Flere studier viser nemlig, at læseudbyttet ved læsning på skærm ikke er helt så godt, som når man læser en god gammeldags bog.

Læser du en tekst på papir får du en dybere og længere varende forståelse af indholdet, end i forhold til samme tekst læst på en skærm.

En norsk undersøgelse blandt 72 10. klasses elever har nemlig vist noget ganske interessant.

De 72 elever blev delt op i to grupper, hvor hver elev fik udleveret to tekster. En skønlitterær og en sagprosatekst. Her skulle den ene gruppe så læse teksten på en skærm, imens den anden gruppe skulle læse på almindeligt papir.

Elevernes læsefærdigheder og ordforråd var på forhånd blevet undersøgt, så der kunne tages højde for de forskellige variationer.

Da eleverne bag efter skulle svare på spørgsmål om teksterne de havde læst, viste resultaterne deres tydelige tegn. Det var nemlig meget tydeligt, at de elever, som havde forstået deres tekster dårligst var de, der havde læst på en skærm, skriver videnskab.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV