På lørdag skal 12-årige Thea giftes med sin 37-årige forlovede

Skrevet af Ninna Andreasen

08/10/2014

Mest læste i dag

Norges første bryllup med en barnebrud er lige på trapperne.

På lørdag klokken 14 gifter den 12-årige Thea sig med den 37-årige Geir i Jakobskirken i Oslo. Med mindre nogen når at stoppe brylluppet.

Det er nemlig en del af en kampagne mod barnebrude, som organisationen Plan har lavet.

Læs også: Barnebrud frygter henrettelse for at dræbe den mand, hun blev tvunget til at gifte sig med

På hendes blog kan man følge Theas tanker og forberedelser forud for brylluppet.

Indlæggene er bygget på rigtige historier, som Plan har indsamlet blandt nogle af de anslået 39.000 barnebrude, der findes i verden.

For eksempel overvejer hun, når hun og Geir skal have børn.

Læs også: Denne kvinde skal dø den 1. november

“Jeg ved jo ikke, om jeg kan passe ordentligt på en baby? Vil egentlig gerne spørge mor, om hun tror det, men hun er fortsat sur,” skriver hun blandt andet.

Organisationen håber at kunne vække opmærksomhed omkring problemet med barnebrude og opfordrer til, at man bliver planfadder for unge piger for at sikre, de ikke bliver giftet væk.