På trods af lettere afgift: Coca-Cola bliver stadig dyrere

Med regeringens vækstplan er flere afgifter blevet sænket per 1. juli. Men det gør ikke varer som colaen billigere, med mindre man finder nogle gode tilbud, skriver Jyllandsposten.

Et eksempel på stigningen ses særligt på en halv liter Coca-Cola, der i januar i Bilka kostede 13,85 kroner. I dag efter afgiftslettelsen koster den samme cola 13,99 kroner.

En endnu større forskel i prisen så man så på Cola-light, som i Bilka er steget med 1,40 kroner, og i Kvickly 35 øre, skriver Jyllandsposten.

Hos Dansk Supermarked forsikrer man, at man som lovet har justeret priserne efter de nye afgiftslettelser.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Men prisstigningen har slet ikke noget med afgifter at gøre.

Pressechef hos Carlsberg Jens Bekke forklarer, at det handler om højere produktionsomkostninger, og at man fra Carlsbergs side derfor har hævet prisen per 1. maj i år.

Dog er produktionsomkostningerne hos Carlsberg ikke den eneste årsag til prisstigningen.

Pressechef hos Dansk Supermarked Mads Hvidved Grand forklarer;

- Prisen fastsættes af vores indkøbspris og af konkurrencesituationen. Der er benhård konkurrence på tilbud på sodavand. Vi sætter endda nogle gange penge til på tilbuddene, og så er vi nødt til at hæve normalpriserne lidt på andre varer, der ikke er på tilbud.

Dagens Gossip