Påkørt af bus: Ældre kvinde mister livet

Skrevet af admin

28/10/2013

Dagens topnyheder

En ældre kvinde mistede mandag middag livet, da hun blev påkørt af en bus i Dronninglund.

Det oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Ulykken skete kort efter klokken 12 i Bollegade et hundrede meter syd for Øster Hassingvej, da kvinden kom gående.

Ifølge politiet blev kvinden livsfarligt kvæstet ved ulykken. Hun blev forsøgt genoplivet, men måtte erklæres dræbt på stedet.

Den døde er en 76-årig kvinde fra Brønderslev.

Politiet undersøger nu bussen og ulykkesstedet sammen med en bilinspektør for at finde årsagen til ulykken.

/ritzau/