Påkørt på elcykel: 78-årig mand i livsfare

En 78-årig mand på elcykel blev søndag morgen livsfarligt kvæstet, da han blev påkørt af en Range Rover på Vangedevej i Gentofte uden for København, oplyser vagtchef Søren Bjørnestad, Nordsjællands Politi.

Manden er indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling, hvor lægerne kæmper for at redde hans liv.

Ulykken skete klokken 7.41, da manden kom kørende på Vangedevej på sin elcykel. Han blev påkørt af bilen, da han foretog et venstresving over Vangedevej i retning mod Byledet, oplyser politiet.

Ulykkesstedet blev afspærret efter ulykken, mens en tekniker og en bilinspektør undersøgte forholdene på stedet og de to køretøjer, der var involveret i ulykken.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV