Påkørte fotograf: Lindsay Lohan blev væk fra afhøring

Skrevet af Aller

09/04/2013
Advokater og alle andre involverede kom til at vente forgæves i går, da Lindsay Lohan skulle afhøres i den erstatningssag, en fotograf fører mod hende. Skuespillerinden udeblev og retsmødet måtte aflyses. Lohan skulle forklare sig under vidneansvar, men valgte at blive væk. Ifølge hjemmesiden TMZ.com informerede hun hverken sin egen advokat eller modpartens. Sagen stammer fra 2010, hvor Lohan angiveligt påkørte fotografen Grigor Balyan uden for en natklub i Hollywood. Balyan hævder, at han endte på hospitalet og afkræver den 26-årige skuespillerinde et økonomisk plaster på såret, men det trækker ud og hendes udeblivelse i går forhaler sagen yderligere. Senest den 2. maj skal Lohan nemlig møde op til et 90 dage langt ophold på en lukket afvænningsklinik. Skuespillerindens modpart er dog ved at miste tålmodigheden. TMZ vil vide, at Baylors advokat nu anmoder retten i Los Angeles om at tvinge Lohan til at møde op. Allerede i februar klagede »Mean Girls«-stjernens egen advokat Julia Azrael over, at hun havde store problemer med at få sin klient til at overholde aftaler og reagere på henvendelser.

Dagens topnyheder