Pårørende: Familien passede bedre på "Maria" end deres andre børn

Ifølge broreren til den 39-årige mand, der sammen med sin 40-årige kone er anholdt for at have bortført en lyshåret pige, som har fået navnet Maria, har den lille pige haft det godt i Grækenland hos sine "forældre".

Det skriver Ekstra Bladet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Broreren hævder, at fire-årige Maria levede under gode forhold og var elsket af familien.

- Vi fik pigen på en meget fin måde. Vi fik hende, og vi opdragede hende, siger broreren til SkyNews og uddyber:

- Hun havde problemer med øjne, så vi tog hende til lægen. Vi tog hende med alle vegne. Vi har ikke taget hende for at sælge hende. Vi elskede hende så højt - med så meget passion.

LÆS OGSÅ: Pigen alle taler om: Politiet har fået tip fra Danmark

Samme melding kommer fra Giorgos Tsakiris, generalsekretær i "The Roma association" i Farsala.

- Jeg kan fortælle, at hun havde det bedre end sine andre søskende - de biologiske. Hun havde det godt i hverdagen, og det er derfor, at hun elsker familien. Det de siger om bortførsel er ikke sandt, siger Giorgos Tsakiris til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Mere mystik: Blev den fire-årige pige givet væk af dødende kvinde

Den lyshårede pige blev fundet i onsdags under en razzia, hvor græsk politi ledte efter våben og stoffer i en roma-lejr i Farsala i Grækenland.

Siden har hele verdenen haft øjnene rettet mod den lille lyshårede pige, som muligvis er blevet taget fra de biologiske forældre i det nordlige Europa, da hun var spæd.

Politiet har stadig ikke opklaret mysteriet om "Maria".

Dagens Gossip