Når den demente far skal køres fra plejehjemmet til lægen, den kræftramte ægtefælle skal have skiftet forbinding, eller når en ældre nabo har brug for dagligvarer, så bliver det i stigende grad de nærmeste, der skal stå for de opgaver.
Det påpeger en række eksperter i sundhedsøkonomi og sundhedsydelser, skriver Politiken søndag.
- Velfærdsstaten er under forandring på en måde, hvor dele af det, der før var sygeplejerskers og sundhedsfagliges funktioner, overtages af pårørende, familie, netværk og venner, siger professor Kristian Larsen, Aalborg Universitet.
- Alene fordi vi udskrives hurtigere fra hospitalerne, bliver de pårørende involveret mere i plejen, tilføjer han med henvisning til, at det gennemsnitlige antal dage, en patient er indlagt, er faldet fra 4,5 dage i 2008 til 3,6 dage i 2013.
Hos sundhedsmyndighederne har det nye fokus allerede resulteret i en række politikker og anbefalinger.
En rundspørge foretaget af Politiken Research viser, at halvdelen af de 58 kommuner, der svarer, enten helt eller delvist har en politik for inddragelsen af pårørende til pleje af ældre, syge eller handicappede, mens yderligere 12 har planer om en politik på området.
Også Danske Regioner vil i løbet af efteråret udforme en pårørendepolitik. Det er et nødvendigt skridt, hvis de samlede udgifter på omkring 200 milliarder kroner skal holdes nogenlunde i snor, siger regionernes formand, Bent Hansen:
- Vi skal bruge flere penge på de flere og flere ældre borgere og de flere, der skal behandles for kroniske sygdomme, og vi skal bruge færre penge på pleje. Det er den vej, det går.
Sygdoms- og patientforeningerne er bekymrede.
- Pårørende henvender sig i stigende grad og er i tvivl om, hvad de kan regne med fra det offentlige. Det kommer snigende, at den pårørende skal hjælpe, uden at man spørger direkte eller tager hensyn til den pårørendes situation, siger pårørendekonsulent Marie Jensen.
/ritzau/
