Påsatte brande igen i Løget Høj i Vejle - 29-årig mand anholdt

I nat måtte beboerne i Løget Høj i Vejle igen stå model til påsatte brande i boligkomplekset.

Kort før klokken et var der antændt brande i Løget Høj 8 B og D. I opgang 8B blev der sat ild til et par væglamper, som udbrændte. I 8D blev der sat ild til en cykelkælder. Det gav en kraftig røgudvikling, da ilden blandt andet fik fat i cykeldæk. Her blev branden også slukket af Vejle Brandvæsen og der skete en del røgskader.

En 29-årig mand, der bor i Løget Høj, blev kort efter brandene anholdt. Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi vil ikke bekræfte om manden er mistænkt for at stå bag de mange påsatte brande i Løget Høj i den senere tid.

- Men vi skal have ham afhørt i løbet af dagen, siger vagtchefen til dagens.dk.

Dagens Gossip