Påvirket 21-årig mand endte i busskur

Skrevet af Elo Christoffersen

30/09/2012

Mest læste i dag

En 21-årig mand må sande, at det at køre bil og være påvirket ikke helt matcher sammen. Ved 1-tiden i nat kørte han nemlig galt på Fælleshåbsvej i Gauerslund mellem Vejle og Børkop. I en stjålet personbil mistede han herredømmet og pløjede gennem nogle vejskilte og endte i et busskur.

Politiet var hurtigt på stedet. Et tjek af manden viste, at han var påvirket - muligvis af euforiserende stoffer, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Morten Vegger.

Der blev udtaget en blodprøve af manden fra Lunderskov. Han blev desuden indlagt på sygehuset til observation.

Personbilen var i følge politiet stjålet i slutningen af august.