Påvirket kvinde med to børn i bilen endte i autoværnet

Der skete et mindre færdselsuheld på den sønderjyske motorvej mellem Kolding og Christiansfeld.

En kvinde mistede ved 16.20-tiden herredømmet over bilen og endte i autoværnet.

- Hun havde to børn med i bilen. Vi fandt ud af, at hun var påvirket af medicin eller andet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Dagens.dk.

Kvinden blev taget med til Kolding Sygehus, hvor der blev udtaget en blodprøve. Den skal vise, hvad kvinden var påvirket af.

Kvinden slap med en flænge i læben, mens børnene slap uden skader.

OPDATERING:

Lokalpolitiet i Kolding oplyser mandag, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer.

Dagens Gossip