Påvirket kvinde påkørte to biler og stak af

En 48-årig kvinde stak i aftes af efter hun påkørte to parkerede biler på Vippebakke i Svaneke, oplyser Bornholms Politi.

Et vidne så færdselsuheldet og alarmerede politiet.

Kvinden kørte mod Svaneke Havn og betjente fandt køretøjet - en rød kassevogn - forladt. Politiet opsøgte den 48-årige kvinde på hendes bopæl og med en alkometertest blev det konstateret, at hun var spirituspåvirket.

Hun fik udtaget en blodprøve på Bornholms Hospital og kørekortet blev inddraget. Kvinden er nu sigtet for spirituskørsel.

Dagens Gossip

Dagens TV