Påvirket mand i firehjulstrækker flygtede ud over markerne

Det skete ved 3-tiden i nat, hvor den 21-årige mand blev forsøgte standset af en patrulje i Lynestræde i Lundby.

Her kom han kørende i en forehjulstrækker, men han ville ikke tale med politiet, og fortsatte i stedet sin kørsel ud over markerne med politibilen lige efter.

Flugten endte dog med, at bilen sad fast ved en vanding, og manden blev anholdt.

Han har ikke noget kørekort, og han virkede påvirket af stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel uden førerret og for kørsel i påvirket tilstand, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Og her har man haft travlt med anholdelse af påvirkerkede spritbilister henover weekenden.

En 19-årig mand fra Ringsted blev natten til lørdag klokken 1.34 standset af politiet, da han kom kørende ad Vordingborgvej i Næstved. Han blev alkometertestet til en del mere end det tilladte, og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede fredag klokken 17 en 42-årig mand fra Nyrup, der kom kørende i bil ad Stamvejen i Sorø med en promille over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På Skibevej i Maribo standsede politiet fredag klokken 23.10 en 68-årig mand fra Bandholm, der kom kørende i bil i spirituspåvirket tilstand. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 22-årig mand fra Herlufmagle blev natten til lørdag klokken 3.25 stoppe af politiet, da han kom kørende i bil ad Norgesvej i Næstved, selvom han havde drukket for meget alkohol. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hans kørekort blev administrativt inddraget.

Politiet standsede lørdag klokken 23.20 en 30-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende på knallert ad Caspar Brands Plads i Korsør. En udåndingsprøve viste, at han havde drukket for meget alkohol, og derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han havde i øvrigt heller ingen førerret…

En medtrafikant anmeldte lørdag klokken 18.14, at en bil, der kørte på Valbyvej i Slagelse, slingrede og brugte begge vejbaner. Bil blev standset kort efter på Østerbro, og føreren – en 43-årig mand fra Slagelse – virkede påvirket af stoffer. Ved visitationen fandt betjenten 12,4 gram hash, tre gram amfetamin og et større udvalg af både forbudt og receptpligtig medicin. Den 43-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Søndag klokken 0.41 standsede politiet en 27-årig mand fra Nykøbing på Søvej i Nykøbing. Bilen, som den 27-årige kørte i, var teknisk afmeldt, og derfor pillede betjentene nummerpladerne af. Der var en duft af hash i luften, og den 27-årige virkede da også påvirket af stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Dagens Gossip