Pædagogers evne til at stimulere børn sprogligt halter

Skrevet af admin

24/07/2015

Mest læste i dag

Mange danske børnehavepædagoger har ikke de basale kompetencer til at udvikle børnenes sproglige og kognitive færdigheder, viser et nyt forskningsprojekt fra SDU, skriver Jyllands-Posten.

506 pædagogers arbejdet er blevet observeret og vurderet på en skala, der også anvendes internationalt, og mens pædagogerne scorer høje karakterer, når det kommer til at udvikle børnene socialt og skabe tryghed i børnehaven, så halter det gevaldigt med kompetencerne til at udvikle børnene sprogligt og kreativt.

- Resultaterne viser, at der er stort behov for, at pædagogernes faglige niveau bliver løftet. Det er vigtigt, at de bliver bedre, for vi ved, at mange danske børn har svært ved at læse, faktisk så svært, at en del ikke kan gennemføre en uddannelse, siger Justin Markussen-Brown, ph.d.-stipendiat ved Insitut for Sprog og Kommunikation på SDU, til Jyllands-Posten.

På skalaen, der går til 7,0, scorer pædagogerne kun 2,4 for deres evner til at udvikle børnene sprogligt og kognitivt. Det betegnes som "lav kvalitet."

En ekspert i børnesprog er ikke overrasket over resultaterne.

- Det overrasker mig ikke, at værktøjerne ikke bliver brugt i hverdagen. Danmark har haft fokus på sprogindsatsen i nogle år, men det tager tid at får det implementeret som en del af for eksempel grunduddannelsen, siger professor og leder af SDU's Center for Børnesprog, Dorthe Bleses, til Jyllands-Posten.

/ritzau/