Pædofil voldtog pige i syv år og gjorde hende gravid - voldtog senere barnet

Skrevet af Kirstine Petersen

09/04/2016

Dagens topnyheder

En 79-årig mand er dømt i en pædofilisag, der lyder som noget, der er taget ud af et mareridt.

Manden, Gordon Dean, voldtog for år tilbage en ung pige flere gange, da hun var mellem 13 og 20 år gammel. Voldtægterne og misbruget fandt sted i Knotty Ash nær Liverpool i Storbritannien. Pigen blev til sidst gravid og fik voldtægtsmandens barn. Det skriver Mirror

Historien slutter desværre ikke der, da Gordon Dean nu også er dømt for at voldtage barnet – altså hans eget barn, som blev til under en af hans voldtægter. Barnet var første gang otte år gammel, og overgrebene fandt sted, indtil hun blev 12 år.

Manden har nægtet sig skyldigt i alle anklager, med mindre der var håndgribelige, uanfægtelige DNA-beviser for handlingerne.

Dommeren i sagen væmmedes tydeligvis ved ham og sagde blandt andet:
- Hvordan skal et barn nogensinde komme sig over, at det kom til verden som følge af din voldtægt af moderen? Hvordan skal personen nogensinde komme sig over, at du voldtog selvsamme menneske?

Dommeren kaldte desuden manden for en dominerende, kontrollerende, fordærvet og perverteret mand og væmmedes desuden over, at han tilsyneladende har sagt til sine ofre, at han “havde i sinde at prikke ruden på dem” (tage deres mødom red.). Dommen lød på 20 års fængsel med mulighed for prøveløsladelse om ti år – på det tidspunkt vil han være næsten 90 år gammel.

Sagen kom frem i lyset i december sidste år. Gordon Dean har nu tilstået seks tilfælde af voldtægt, at have haft seksuel omgang med en mindreårig, overfald samt grov vold. Han er ikke tidligere straffet. 

Flere af hans ofre fortalte i retten, hvordan de føler, at deres barndom er blevet taget fra dem, og at flere af dem kæmper med depression og selvmordstanker.

Læs også: Pædofil overfalder pige på toilet: Men han havde overset en væsentlig detalje

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: