Pædofile 'monstre', der opsøgte gravide kvinder, så de kunne voldtage deres babyer, sættes nu bag tremmer

Skrevet af Kirstine Petersen

11/09/2015

Dagens topnyheder

Straffen er nu blevet udmålt i en hårrejsende sag fra Storbritannien om en gruppe pædofile mænds handlinger, hvis lige politiet sjældent har set.

Mændene er blevet dømt for at have voldtaget babyer og småbørn gennem flere år. De planlagde overgrebene nøje og kørte i enkelte tilfælde langt for at være med til overgrebene.

Mændene, hvoraf flere af dem tidligere har erkendt sig skyldige, er blevet kaldt ”monstre i forklædning” af de politifolk, der stod bag optrevlingen af pædofiliringen.

Læs også: Gruppe af pædofile mænd opsøgte gravide kvinder, så de kunne voldtage de kommende babyer

Dommeren sagde under strafudmålingen, ifølge Daily Mail, at:

- Jeres tanker og handlinger går ud over normale menneskelige instinkter og fornuft og er ondskabsfulde ud over al rationel forstand.

Dommeren understregede, at deres handlinger gjorde normale mennesker fysisk syge af at tænke på dem, og uddybede desuden:

- Al sympati og forståelse skal rettes mod ofrene for jeres forbrydelser og deres familie og ikke jer.

De syv mænd er dømt for at have voldtaget og sexmisbrugt i alt 29 børn og for at have planlagt at voldtage endnu flere børn under – alle under 13 år.

De var derudover “gode til” at “pleje” deres forhold til de familier, overfaldende gik ud over, og startede i nogle tilfælde forhold med gravide kvinder, udelukkende for at kunne misbruge deres kommende børn.

Et af børnene var blot mellem tre og syv måneder i 2013-2014, da nogle af mændene begik overgreb mod det og filmede det i et af flere tilfælde.

Et andet offer var en fireårig dreng. Ofte planlagde mændene deres overgreb sammen og sørgede for at filme dem, så de andre mænd kunne se med. De udvekslede tips til at bedøve deres ofre herunder babyerne.

Mændene levede alle “normale” liv med koner, børn og job så som forretningsmand, fodboldtræner og tidligere skuespiller. Kun enkelte af dem var kendt af politiet tidligere.

Deres identitet er kendt som: John Denham, 49, fra Wiltshire, Matthew Stansfield, 34, fra Hampshire, Robin Hollyson, 30, fra Bedfordshire, Christopher Knight, 35, fra Manchester; Adam Toms, 33, fra Somerset, David Harsley, 51, fra Humberside samt Matthew Lisk, 32, fra East Sussex. 

Mændene fik domme på mellem fire år og 24 år og tilsammen opnår de syv mænd dermed straffe på 78 år.