Pædofilidømt rockstjerne kunne være stoppet: Tog foto af 4-årig med kokain

Skrevet af Lotte Sørensen

21/02/2014

Dagens topnyheder

Den 36-årige rockstjerne fra Wales blev tilbage i december dømt til 29 års ubetinget fængsel og seks års betinget for at misbruge et 11 måneder gammelt spædbarn, som han forsøgte at voldtage. Han har ligeledes opfordret en ung mor at misbruge hendes spædbarn, mens hans så med over webcam.

Men nu viser det sig, at han kunne være blevet stoppet for fire år siden, da en daværende elskerinde meldte ham til politiet.

Læs også: Rocksanger skal 35 år i fængsel for baby-voldtægt

Jo Mjadzelics troede, at Ian Watkins lavede sjov, da han fortalte om sine lyster til børn. Men alvoren gik op for hende, da han sendte hende en email med et foto af en fire-årig pige, der i den ene hånd holdt en billedramme med en bane kokain og i den anden en sammenrullet pengeseddel. Dagens.dk har af hensyn til barnet valgt ikke at vise billedet.

- Dette var billedet, der fik mig til at tro på, at Ians interesse for børn var ægte og ikke en syg fantasi. Det øjeblik han sendte det til mig, vidste jeg, at han var til fare for børn, og jeg gik direkte til politiet og de sociale myndigheder. Men ingen troede nogensinde på mig, siger hun til mirror.co.uk.

- Jeg fik det skidt. Jeg vidste, at jeg måtte reagere, og jeg troede, at dette billede ville være nok til at få dem til at efterforske sagen, men de nægtede. Hvis ikke dette billede beviser, at han var til fare for børn, så ved jeg virkelig ikke hvad. I stedet ignorerede de mig i fire år, og vi ved, hvad der så skete, lyder det.

Politiet i Wales undersøger nu, om de behandlede sagen korrekt, da Jo Mjadzelics gik til dem.

Læs også: Forsøgte at voldtage baby: Band raser over pædofil rocksanger

Barnet på billedet holder en billedramme med et foto af netop Jo Mjadzelics. Fotoet sendte hun til Ian Watkins, der savnede at sniffe kokain op fra hendes balder, når de var adskilt. Ovenpå billedrammen ligger en stribe kokain og et barberblad.

Ian Watkins har tilstået anklagerne mod ham, men har anket længden på sin straf. Han har dog ikke udvist den store fortrydelse. Mens han sad varetægtsfængslet, beskrev han i et telefonopkald sine handlinger som "mega lolz".

De to spædbørn, der blev misbrugt direkte og indirekte af ham, har mødre, der er fans af bandet Lostprophets, hvor han var sanger. Mødrene er blevet idømt 14 og 17 års fængsel. Under retssagen kom det frem, at de var så betagede af sangstjernen, at de gik med til misbruget for ikke at miste hans opmærksomhed.

De resterende medlemmer af Lostprophets har udtrykt vrede og forargelse over deres bandkammerats forbrydelser, og de har valgt at opløse bandet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med