Pædofilisigtet rocksanger får selvmordsvagt

Den varetægtsfængslede Lostprophets-forsanger Ian Watkins er blevet udstyret med en selvmordsvagt mens han afventer sin straffesag for en række grove overtrædelser af pædofili-lovgivningen.

Det kom frem ved et indledende retsmøde i Cardiff i går, hvor sangerens forsvarer Sally O’Neill bad om at få sin klient flyttet til et sikret psykiatrisk hospital. Hun argumenterede for behandling i de rette omrivelser i stedet for lappeløsningen i fængslet:

»En selvmordsvagt kigger til ham fem gang i timen. Han har også været til samtaler med en klinisk psykolog og hun mener, han bør i behandling med antipsykotisk medicin. Desuden anbefaler psykologen, at Watkins flyttes til et sikret hospital, hvor hans tilstand kan blive ordentligt vurderet«, sagde advokaten.

Watkins var ikke selv tilstede i retten, men udtalte sig via videolink fra fængslet.

Den 35-årige rockstjerne nægtede sig skyldig i de 24 rystende sigtelser, anklageskriftet lyder på, heriblandt voldtægt af et spædbarn og medvirken til voldtægt af en lille pige på under 18 måneder.

Den walisiske sanger blev anholdt få dage før jul sidste år og står til en meget lang fængselsstraf, hvis han kendes skyldig ved retssagen, der indledes i slutningen af november.

Dagens Gossip