Pæn fremgang i Billund Lufthavn

Det går godt i Billund Lufthavn. Nye tal fra lufthavnen viser, at der var en pæn fremgang i antallet af passagerer. 273.626 passagerer gennem Billund Lufthavn. Det er en stigning på 8920 passagerer – eller 3,4 % - i forhold til samme måned sidste år.

Udenrigsruterne betjente 156.777 passagerer, hvilket er en stigning på 6.430 passagerer, svarende til 4,3 %. Dermed fortsætter den positive udvikling for udenrigstrafikken, således som det har været tilfældet gennem det meste af året. Fra den 4. november bliver der føjet en ny destination til rutekortet, nemlig Marrakesch, Marokko. Air Arabia vil fra denne dato have ugentlige flyvninger fra Billund.

Også chartertrafikken viser en stigning. I alt rejste 105.523 passagerer med charterfly i september måned. Det er en stigning på 4640 passagerer, svarende til 4,6 %.

Indenrigstrafikken har haft 9835 passagerer i september måned, hvilket er en tilbagegang på 1866 passagerer, svarende til 15,9 %.

- Trods tilbagegang i forhold til 2011 er der god grund til at glæde sig over, at det er lykkedes for SAS at komme ind på indenrigsruten meget hurtigt. Trods en pause på 3 ½ måned, vender passagererne tilsyneladende hurtigt tilbage til næsten samme niveau som tidligere, siger lufthavnsdirektør, Kjeld Zacho Jørgensen til dagens.dk.

Dagens Gossip