Pæreformen kan forklare altings eksistens

Ifølge standardmodellen, som næsten al moderne partikelfysik bygger på, burde der nemlig slet ikke være noget som helst, skriver B.dk.

I skabelsesøjeblikket burde alt stof ifølge teorien være blevet opslugt af tilsvarende antistof, hvorfor summen af det universelle regnskab burde være et stort rungende nul.

Alligevel blev resultatet af Big Bang en ubegribelig stor og rig verden. På en eller anden måde må det altså være lykkedes for almindelige stofpartikler at blive mere talrige end antistofpartikler.

For hver gang, der blev skabt - lad os sige - en milliard antistof-atomer, kom der måske en milliard og én almindelige stof-atomer og dermed tilstrækkelig til, at universet, som vi kender det, blev til.

Og det kan vi muligvis takke pæreformen for, mener en række forskere tilknyttet det europæiske atomforskningscenter CERN i Schweiz, skriver B.dk.

I langt de fleste tilfælde er atomkerner nogenlunde runde - det vil sige sfæriske eller elliptiske. En form, der bliver skabt af den såkaldte stærke kernekraft, der bygger atomkernerne op.

Men CERN-forskerne har nu opdaget, at i ganske få tilfælde kan atomkerner få en form, der minder om en pære, hvilket kan være hemmeligheden bag altings eksistens.

Som en af forskningsresultatets hovedforskere, professor Tim Chupp fra University of Michigan, siger i en pressemeddelelse:

»Pæreformen er speciel. Det betyder, at neutronerne og protonerne, der danner kernen, sidder lidt forskelligt langs en intern akse.«

Professoren tilføjer, at denne skævhed er »afgørende anderledes« end i almindelige sfæriske atomkerner og kan have skabt »stof/antistof asymmetri i det tidlige univers«.

Med andre ord kan pæreformen muligvis forklare, hvorfor der i tidernes morgen blev skabt en anelse mere stof end antistof. Dermed forklarer formen også, hvorfor galakser, planeter, mennesker og supermarkeder blev en del af virkeligheden.

Det er overordentlig vanskeligt at bestemme formen af atomkerner og endnu vanskeligere at finde de sjældne pæreformede af slagsen. Men det lykkedes på CERN ved at skabe stråler af eksotiske radium- og radon-atomer, der blev accelereret op i hastighed for at kollidere med mål af nikkel, cadmium og tin.

Det får atomkernerne til at udsende energirige gammastråler, der flyver ud i et særligt mønster, som afslører den unikke og muligvis vitale pæreform.

Forskningsresultatet er beskrevet i den seneste udgave af tidsskriftet Nature.

Dagens Gossip