Pakistansk politiker bortført inden valg

Kandidaten Ali Haider Gilani, der stiller op til valget i Punjab-provinsen, og som er søn af tidligere premierminister Yousuf Raza Gilani, blev hevet ind i en bil, mens gerningsmændene åbnede ild og dræbte en af hans støtter.

»Der kom folk på en motorcykel. De havde også en bil med, og de åbnede ild og bortførte Yousuf Raza Gilanis søn Ali Haider i en sort Honda,« siger politimanden Khurram Shakur.

Fem personer skal være blevet såret af skuddene.

Den tidligere premierministers familie er en af de mest magtfulde i området. Ali Haider Gilani stiller op for det sekulære Pakistan People’s Party (PPP) til lokalvalget i punjab-provinsen, og to af hans ældre brødre stiller op til parlamentet.

En af brødrene, Ali Musa, siger:

»Vi vil have vores bror tilbage i aften. Hvis ikke vi får ham, vil vi ikke lade der blive afholdt valg i vores område.«

Ifølge AFP markerer de kommende valg til både parlament og regionale regeringer en historisk demokratisk overgang i Pakistan, som har været under militærstyre i halvdelen af landets historie.

BNB

Dagens Gossip