Palace klar til kamp om 750 millioner kr.

Det er nemlig forskellen på, hvis det lykkes at vinde over Watford i play-off finalen i Championship, end hvis det mislykkes - p.g.a. de mange penge, som holdene i Premier League får ud af deres tv-rettigheder.

Crystal Palace er klar til finalen takket være en sejr på 2-0 ude over Brighton & Hove Albion, som ellers var det mest formstærke af de fire hold, der nåede frem til semifinalerne.

Den første kamp i London var endt 0-0, og det var også stillingen på den engelske sydkyst, indtil der manglede 20 minutter.

Da sendte Wilfried Zaha med et hovedstød gæsterne foran, og kort før tid øgede han til 2-0 på et drøn af et skud, hvor bolden endte i mål via overliggeren.

Wilfried Zaha blev egentlig købt inden denne sæson af Manchester United, som dog har lejet den ivoriansk fødte Zaha ud til hans moderklub i denne sæson.

Finalens modstander, Watford, kom i finalen ved at slå Kasper Schmeichels Leicester City på et mål langt inde i overtiden.

Watford har ikke været i Premier League siden 2007. Crystal Palace har ikke været i det bedste selskab siden 2005.

De to automatiske oprykkere er fundet. Det blev Cardiff City og Hull City.

Play-off finalen spilles 27. maj på Wembley i London. 

Dagens Gossip

Dagens TV