Palæo-diæten gør dig fed og intolerant over for glukose

Et nyt studie har nedslående resultater for dem, som er vilde med hulemands-mad.

De viser nemlig, at lever man af palæo-kost, så kan man blive både overvægtig og usund som resultat.

Forsøgene er lavet på mus, som var delt op i to grupper.

Den ene gruppe blev fodret med deres almindelige mad, mens den anden gruppe skulle leve af få kulhydrater og et højt fedtindhold som i palæo-diæten.

Musene som fik palæo-mad tog på 8 uger 15 procent ekstra på i kropsvægt.

Resultaterne bekymrer forskerne bag undersøgelsen.

- Man skal være meget påpasselig med fede diæter. Opsøg altid professionelt råd, når du skal passe på din vægt, og gå altid efter slankekure, som er funderet i videnskab, siger Sof Andrikopoulos til New York Daily News.

Læs også: Ny forskning: Kaffe kan beskytte livsvigtig organ

Han er foruden at være forsker bag dette studie også præsident for den australske diabetes-forening.

Musene, som havde spist palæo-kost, fik også en større intolerance overfor glucose, hvilket kan medføre diabetes.

Palæo-diæten er ellers meget populær og var den mest googlede kostretning i 2014.

Det er svært at sige, hvilken madplan man skal følge, hvis man vil have en, der er blandt de sundeste.

For det varierer nemlig fra person til person, hvad der virker.

Men blandt nogle af de gode er der de regler til fælles, at man spiser magre produkter, spiser meget frugt og grønt og fuldkorn, skriver Daily news. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip