Palæstinas præsident: Møde med Kerry var afgørende

Det arbejde ser nu ud til at bære frugt, og på Vestbredden tildeler man Kerrys indsats en stor del af æren.

»På Abbas’ møde med Kerry i hovedkvarteret i Ramallah fredag aften gjorde man fremskridt, og det var med til at fremme aftalen om at genoptage forhandlingerne,« lyder det i en udtalelse fra Mahmud Abbas’ kontor.

Abbas’ talsmand, Nabil Abu Rudeina, understreger dog, at der fortsat er »specifikke detaljer, som skal løses«. Talsmanden uddyber dog ikke, hvad de specifikke detaljer drejer sig om.

John Kerry siger fredag aften, at de to parter vil mødes i Washington i »næste uge eller deromkring« og tage hul på de indledende samtaler.

Det bekræfter palæstinenserne.

»Kerry vil sende en invitation til Erakrat (palæstinensernes chefforhandler Saeb Erakrat, red.) og en repræsentant for den israelske side (justitsminister Tzipi Livni, red.) om at møde ham i Washington til indledende samtaler indenfor de kommende dage,« siger Mahmud Abbas’ talsmand.

Meddelelsen om, at parterne er klar til nye fredsforhandlinger kom fredag, da John Kerry afsluttede sin seneste tur til Mellemøsten.

Fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina har ligget helt stille siden 2010.

Dagens Gossip