To palæstinensere dræbt på Vestbredden

Flere internationale nyhedsmedier rapporterer, at liget af en ung palæstinensisk mand blev fundet ved daggry torsdag ved byen Tulkarm, hvor der de seneste dage har været voldelige sammenstød mellem israelske soldater og unge palæstinensere.

Onsdag blev en anden ung palæstinenser dræbt i sammenstødene, hvor israelske soldater skød mod grupper af unge, der smed benzinbomber mod soldaterne.

Drabene på de to palæstinensere frygtes at udløse nye voldsomheder, når en tidligere terrordømt palæstinenser senere i dag begraves i byen Hebron, der også ligger på Vestbredden.

Der er tale om den 64-årige Abu Hamdiyeh, som afsonede en livstidsdom for et mislykket bombeattentat mod en cafe i Jerusalem i 2002.

Abu Hamdiyeh døde onsdag af kræft.

BNB

Dagens Gossip