Palæstinensere: Israel og Hamas indgår våbenhvile i Gaza

Israel og Hamas har indgået en aftale om en langsigtet våbenhvile i Gazastriben, siger en talsmand for Hamas-bevægelsen.

Israel har ikke bekræftet aftalen.

- En aftale er blevet indgået mellem de to sider, og vi venter på en bekendtgørelse fra Kairo, der skal afgøre tidspunktet for implementeringen, siger Hamas-talsmanden Sami Abu Zuhri ifølge Reuters.

En højtstående palæstinensisk embedsmænd fortæller ligeledes, at der er en aftale på plads.

- Kontakterne, der er foregået over den seneste tid, er blevet enige om en permanent våbenhvile - en aftale, der skal ende blokaden og garantere, at Gazas krav og behov vil blive mødt, siger kilden, der ønsker at være anonym, til AFP

Aftalen om våbenhvilen er en sejr for modstanden i Gaza, skriver Hamas-eksilleder, Mousa Abu Marzook, på Facebook.

Der har været flere forsøg på at få løst striden, der har kostet over 2000 mennesker livet siden 8. juli, hvor Israel iværksatte en offensiv mod Hamas.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV