Palæstinensere: Vi mødes med Israel på tirsdag

Delegationer fra de to sider ventes at mødes til en uformel middag mandag aften, inden de tirsdag mødes under mere formelle rammer. Her vil palæstinensernes chefforhandler, Saeb Erakat, sidde over for den israelske justitsminister, Tzipi Livni, som er udpeget til at være Israels chefforhandler. Amerikanske embedsmænd vil ligeledes deltage i mødet.

Israels minister for regional udvikling, Silvan Shalom, sagde tidligere på ugen, at der var udsigt til en genoptagelse af fredsforhandlingerne på tirsdag, men det er endnu ikke blevet officielt bekræftet.

Den israelske avis Haaretz skriver, at tirsdagens møde kommer til at dreje sig om de emner, der skal forhandles om i den kommende tid, ligesom man skal blive enige om en tidshorisont for fredsforhandlingerne, før man for alvor kan gå i gang.

BNB/AFP

Dagens Gossip