Pamela Anderson gift igen med eksmand

Tidligere Baywatch-stjerne Pamela Anderson og eksmanden Rick Salomon er smedet sammen igen. I går sagde de ja til hinanden, skriver eonline.com.

- Vi er meget glade. Vores familier er meget glade, og det er alt der betyder noget, siger Pamela Anderson.

Pamela Anderson har tidligere været gift med trommeslageren Tommy Lee og de har to børn sammen.

Anderson og Salomon var tidligere gift i oktober 2007, men blev hurtigt skilt, efter hun søgte om skilsmisse blot to måneder senere. Men nu forsøger de altså igen med ægteskabet.

Rick Salomon er blandt andet kendt for at have lavet en sexvideo sammen med Paris Hilton.

Dagens Gossip