Panda snyder sig gravid overfor dyrepassere for at få aircondition og ekstra bambus

En udspekuleret panda mistænkes for at have snydt sig gravid overfor sine dyrepassere, så hun kunne få et rum med air-condition, ekstra frugt og bambus og pleje døgnet rundt. 

Pandaen Yuan Yuan er stjerneattraktionen i en zoologisk have i Taiwan, og eksperter tror, at hun har snydt sine dyrepassere til at tro, hun var gravid, fordi hun fik en luksuriøs behandling i 2013, hvor hun hun ventede sig, skriver Daily Mail. 

Yuan Yuan blev insemineret i marts, og i juni begyndte den 11 år gamle panda at give tegn på, hun var gravid.

Yuan Yuan med sin unge, hun fik i 2013. (Polfoto)

Hendes appetit dalede, hendes livmoder blev forstørret og da der blev fundet en forhøjet værdi af graviditets-hormoner, jublede dyrepasserne over udsigten til endnu en pandaunge. 

Men da Yuan Yuan blev fløjet til Kina for at blive undersøgt med ultralyd, viste det sig, at hun slet ikke var gravid. 

Ifølge eksperter er forklaringen sandsynligvis, at Yuan Yuan var klar over, at hun fik en særlig behandling sidst, hun var gravid, og hun derfor begyndte at give udtryk for de samme adfærdsændringer nu, så hun kunne opnå de samme goder. 

 

 

Dagens Gossip