Pandora opjusterer med en milliard

Skrevet af admin

12/05/2015

Mest læste i dag

Smykkevirksomheden Pandora opjusterer sine forventninger til omsætningen for regnskabsåret 2015 til "mere end 15 milliarder kroner" efter regnskabsaflæggelsen for første kvartal.

Den hidtidige forventning hed "mere end 14 milliarder kroner", men et flot resultat i årets tre første måneder har altså fået selskabsledelsen til at se endnu mere optimistisk på fremtiden.

Omsætningen i første kvartal steg med hele 36,8 procent målt i danske kroner sammenholdt med samme periode sidste år.

Fremgangen gælder alle Pandoras markeder, idet alle regioner har oplevet tocifret vækst, også målt i lokal valuta.

/ritzau/